Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Troldegården rummer muligheder både inde og ude

Troldegården er et skønt sted at være barn

Et af de forhold, som spiller ind på børnenes trivsel i børnehaven, er, om der er plads nok til at udfolde sig – om der er rum for leg.

Vores hus har mange dejlige rum, som giver børnene muligheder for små grupper og fordybelse. Der er masser af plads til den frie leg og pædagogiske planlagte aktiviteter.

Vi har en stor sal, hvor der er rig mulighed for fysisk aktivitet.

Vi prøver at skabe et miljø med hygge og dejlige farver der stimulere legene blandt andet i vores 2 dukkekroge og konstruktionsrum.

Husets fysiske miljø har betydning for vores trivsel. Når der er larm i børnehaven, og man ikke selv tager del i de støjende snakke eller lege, ja så er det rart at vi har kroge og rum man kan trække sig tilbage i og nyde roen, enten alene eller sammen med andre.

Børne toiletter har vi 5 af og alle med en dør barnet kan lukke og være sig selv.

Bladder garderobe, hvor vi tager det våde tøj af så vi ikke slæber mudder og andet med ind på gulvet i garderoben.

Justering sker der ind i mellem med rummene i forhold til vores børnegruppe og hvad den kalder på.

 

Udeliv i alt slags vejr

Vi bruger legepladsen dagligt og i perioder, er vi ude hele dagen.

Børnenes motorik udvikles blandt andet gennem leg i sandkassen, på gyngerne, på træstammer, på cykler og i træerne.

Vi har en stor bakke, med en god ruchebane.

Børnene bruger:

  • Følesansen (former, teksturer, kold/varm, noget er rart, noget gør ondt)
  • Balancesansen (balance, rum-retningsfornemmelse)
  • Muskel-led sansen (kropskontrol og -bevidsthed, øje-håndkoordination, muskelkraft, krydsbevægelse).
  • Lugtesansen (hvordan dufter de forskellige ting udenfor)

Aktive børn er glade børn, og udeliv giver ro og velvære, derfor benytter vi vores legeplads så meget som muligt.

 

Skiftende årstider

Børnene får kendskab til årstiderne: forår – sommer - efterår - vinter

Vi har forskellige aktiviteter i forhold til årets gang, såsom bede med bær og buske, som børnene følger. 

Om efteråret har vi kastanjer og bog som børnene leger med både ude og inde. Børnene spiser bøgeblade, nødder fra bog, samt manna.

Vi følger årstidernes vejrskifte: hvordan føles varmt og koldt. Hvad sker der og hvordan føles det når det blæser, regner og sner?

legepladsen

legepladsen
Bakken

bakken