Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan arbejder vi

De voksne i Troldegården værner om barnets udvikling og retten til forskellighed

Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – såvel børn som voksne i et forpligtende fællesskab

Vi forstår barnet ud fra de sammenhænge og miljøer det indgår i og ud fra de betingelser barnet har for handling

For at forstå barnet går vi voksne på opdagelse i barnets baggrund og hverdag.

Trivsel og udvikling påvirkes af hvilken tilgang og sprog vi voksne anvender med barnet.

Personalets rolle i forhold til Troldegårdens barnesyn

Vi voksne er bevidste om at tage ansvar for barnets udvikling, dannelse, læring og omgivelser.

Vi har en bevidsthed om at forældrenes holdning og deltagelse i barnet liv har den største betydning for barnets udvikling.

Vi arbejder ud fra devisen at sproget skaber virkeligheden.

Vi arbejder med ICDP - fokus på det der virker.

Dagsrytme

Vi er opdelt i 2 grupper Grøn og Rød.

Vi åbner fælles og klokken 8.00 går vi ud i vores grupper.

Fri leg indtil klokken 9.00 hvor vi spiser.

Voksenstruktureret aktiviteter vil forgå herefter, men vi giver også meget plads til den frie leg.

Frokost klokken 11.30

Legepladsen indtages og herefter fri leg til du henter dit barn. Barnet tilbydes sin madpakke i løbet af eftermiddagen.

Vi siger tak for i dag.

Trygge børn giver glade børn

Børns trivsel har en sammenhæng med deres evne til læring.

Vi arbejder i Troldegården målrettet på, at barnet har en tryg hverdag, med struktur og med venner der er glade for at se mig – børn der er søde ved hinanden – og taler pænt til hinanden og voksne der er nærværende og anerkendende i deres tilgang til børnene.

Alle har ret til at være en del af et fællesskab. En accept af at vi er forskellige og at vi alle har et ansvar for, at vi trives i fællesskabet.

Vi skal huske os selv, mærke efter og øve os i at sætte ord på vores følelser. Et godt grin sammen giver en god følelse.

Samling på stuerne 

Samling giver tryghed og genkendelighed. Når vi samler børnene, vil det altid være på grupperne.

Vi tager forskellige emner op. Der tales om hverdagen, vi synger sange, siger rim og remser og laver sanglege og små lege.

Ofte læser vi en bog for alle i gruppen.

Samling lærer børnene:

  • Turtagning - Vente på at blive hørt. Lærer barnet at lytte til andre børn.
  • Det giver medbestemmelse og medarsvar
  • Der vil altid være genkendelige ritualer
  • Sange giver fokus, sproglig udvikling, koncentration, socialt sammenhold og frem for alt glæde hos børn.
  • Rim og remser skaber opmærksomhed, sociale kompetencer og fornemmelsen for sprogets rytme

Projekt- og emneuger 

En uge om måneden arbejder vi på tværs af stuerne, køn og alder.

Her har vi nogle emneuger som vi alle deltager i – det kan være cirkus, sørøver, indianer, natur, kost og sundhed – barnets selvhjulpen hed, min familie og venskaber - ja mulighederne er mange og vi kommer ind omkring alle 6 lærerplanstemaer i løbet af året.

Børnene deles i nogle sammenhænge op i mindre grupper, hvilket giver et godt læringsmiljø, nærvær og ro til fordybelse.

Projekterne slutter vi altid med en lille fest hvor vi laver halløj og får lidt godt til ganen.

Der tages billeder som dokumentation, så I kan følge med i hvad det er vi laver.

Skolegruppe 5-6 årige

Skolegruppen starter i februar, hvor de samles en gang om ugen og laver opgaver, i den røde tråd med vores projekter.

Børnene øver sig i bogstaver og tal. Historie fortællingerne bliver længere, hvilket skærper barnets sproglige strategier og koncentrationsevne.

De skal kunne modtage en kollektiv besked, udfører den og finde de gode løsninger frem i samspil med de andre.

Skolegruppen arbejder målrettet med skolerelaterende opgaver:

  • At modtage en kollektiv besked og udfører den.
  • Kognitive øvelser
  • Koncentration og Fordybelse
  • Sociale spilleregler
  • Fri for Mobberi
  • Regel lege.
  • Selvhjulpen hed
  • Øver sig i konflikthåndtering

Samarbejde

Vi har et tæt samarbejde med Sulsted skole og dus, hvor der arrangeres gensidige besøg sammen med den anden børnehave i Sulsted.

Børnehaveklasselæren kommer i Troldegården og har børnene for sig selv en formiddag i foråret.

Derudover er der fællesdage på mindejorden for børnehaverne og vi samarbejder i forhold til at socialiserer børnene, så de får et godt klassesammenhold på tværs af de to børnehavegrupper.